Discovery er en serie af whiskyer fra det traditionsrige firma Gordon & Macphail. Serien er ment som en introduktion til deres portefølje af gode kvalitetsrige single malt whiskyer. Der er pt. 3 udtryk i serien; ”Sherry”, ”Smoky” og ”Bourbon”.
Balblair fra Highlands er en del af ”Bourbon” udtrykket fra Gordon & Macphails Discovery serie. En 12 års whisky fra et af de ældste, funktionsdygtige destillerier i Skotland. Typisk udgiver Balblair årgangs whisky, men til Gordon & Macphail Discovery serien, er det blevet besluttet at lave en permanent 12 års whisky.
Farve: Lys let gylden
Duft: Moden pære, rabarber, honning og hindbær marmelade suppleret med lidt citrus
Smag: Friskt grønt æble, salt chokolade og pære med en smule mynte samt hvid peber til slut
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Balblair kan prale af at være ét af de ældste, funktionsdygtige destillerier i Skotland, kun knebent slået på målstregen (eller rettere startlinjen) af gamle gubber som Bowmore, Glenturret og Strathisla – hvis altså man overser den ubelejlige detalje, at det nuværende destilleri ikke er det samme som det oprindelige. Balblair blev grundlagt i 1790 af en Hr. James McKeddy og ejes i dag af Inver House. Destilleriet ligger en smule afsides i det nordlige Highlands, men det afskrækker ikke de cirka 4.000 besøgende, som årligt gæster det lille men glimrende besøgscenter.
Balblair har i længere tid haft et unikt fokus på vintage whisky, og frigiver derfor ikke, som det er standard i industrien, en 10 eller 12 år gammel whisky som er blandet på tværs af årgange – til gengæld udvælger distillery manageren hvert år nogle få årgange, som er klar, og disse tappes ”ublandede” som vintage whisky.
Gordon & MacPhail er for den ædle single malt, hvad Lennon & McCartney er for popmusikken. Igennem mere end 100 år har de insisteret på at hoppe over hvor gærdet er højest. Den nedarvede sans for at udvælge de absolut bedste fade fra en bred vifte af destillerier praktiseres i dag som for 100 år siden. Når fadet er valgt, transporteres det til G&Ms warehouse i Elgin. Her passes og plejes fadet sammen med tusindvis af andre udvalgte fade indtil den dag i fremtiden, det være sig fem, ti eller halvtreds år senere, hvor whiskyen har nået sit zenit. Først her tappes de ædle dråber på flaske.
- Anmeldelser