Terroir du Revermont Chardonnay 2020 Cotes du Jura Domaine Badoz 12,5%

239,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Terroir du Revermont Chardonnay 2020 Cotes du Jura Domaine Badoz 12,5%

Terroir du Revermont Chardonnay 2020 Cotes du Jura Domaine Badoz 12,5%

239,00 kr
Indlæser anmeldelser...

Om produktet

I Chardonnay ”Terroir du Revermont” er friskheden og den rene frugt prioriteret, og den er derfor koldgæret (naturgær) og lagret på rustfrie ståltanke.

Vinen har en klar, lysgylden farve, og i duften finder man diskrete florale toner og friske, frugtige aromaer af æbler og hvide ferskner samt et strejf af citrus. Smagen byder på en let-cremet tekstur med rene og friske noter af hvide blomster, abrikos og nødder samt en letsaltet mineralskhed. Eftersmagen er lang og harmonisk.

Servér vinen til fiske- og skaldyrsretter, salater, terriner og fjerkræ.

Gruppe: Hvidvin

Årgang: 2020

Størrelse: 75,00

Druer: 100% Chardonnay

Lagring: 24 Mdr på stål

Alkohol: 12,50

Domaine Badoz

Domaine Badoz er grundlagt i 1659 og er en familieejet vingård som er beliggende i byen Poligny i hjertet af vindistriktet Jura. Såvel ejendom som alle gode erfaringer er overdraget fra far til søn igennem 10 generationer, og siden 2003 er det Benoît Badoz, der har haft ansvaret for familiefirmaet. Inden Benoît tog over, gennemgik han et grundigt uddannelsesforløb – såvel teoretisk som praktisk. Den teoretiske del forgik på Lycée Viticole de Beaune og den praktiske hos så fornemme producenter som Château Petrus i Pomerol og François Carillon i Puligny-Montrachet.

Domaine Badoz råder over ca. 20 ha. vinmarker, som er beliggende i Jura’s mest prestigefyldte appellationer, bl.a. i Arbois og Château-Chalon. De producerer en bred vifte af vine, herunder alle de klassiske hvidvine, rødvine og mousserende vine, som Jura er kendt for. De arbejder primært med de lokale druesorter – Savagnin (hvid) samt Poulsard og Trousseau (røde), men også bourgognedruerne Chardonnay og Pinot Noir. Man anvender ikke pesticider eller kunstgødning og har i flere år dyrket efter økologiske principper. Aktuelt har visse marker og vine allerede opnået økologisk certificering, og processen mod fuld økologisk certificering er indledt.

Domaine Badoz har opnået anerkendelse og ros fra både nationale og internationale vinanmeldere og er blevet tildelt flere priser og udmærkelser for deres fremragende vine. Deres engagement i kvalitet, tradition og respekt for Jura’s unikke terroir har gjort dem til en markant producent i regionen

  • Anmeldelser