2023 SUGAR MILL CHARDONNAY, WILSON VINEYARD | | Ekslusivt sæt på 3 Flasker

300,00 kr 447,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • 2023 SUGAR MILL CHARDONNAY, WILSON VINEYARD | | Ekslusivt sæt på 3 Flasker

2023 SUGAR MILL CHARDONNAY, WILSON VINEYARD | | Ekslusivt sæt på 3 Flasker

300,00 kr 447,00 kr
Indlæser anmeldelser...

Danske Leo Steen, som til daglig regerer i sit eget vinfirma (Leo Steen Wines) i Sonoma, er ”Scout” på denne vin. Via sit enorme netværk i området har han, i samarbejde med Østjysk Vinforsyning, fået mulighed for at udvælge de helt rigtige druer og efterfølgende lavet vinen, så den matcher en veldefineret smagsprofil, der er målrettet den gode gastronomi og det danske marked.

Navnet Sugar Mill refererer til en gammel sukkermølle, oprindeligt en sukkerroe-fabrik, som i dag fungerer som et vineri for dygtige, californiske winegrowers.

Sugar Mill Chardonnay er lavet på 100% Chardonnay fra enkeltmarken Wilson Vineyard, som er beliggende kun 3 km. fra den gamle sukkermølle, i hjertet af Clarksburg AVA. For at bevare en frisk syre og begrænse alkoholprocenten, så den rammer ca. 13%, er druerne plukket relativt tidligt på sæsonen, hvor sukkerindholdet ikke er for højt. Vinen er gæret på rustfrie ståltanke på The Sugar Mill og derefter transporteret til Leo Steens lokaler i Sonoma. Her er 30% af vinen lagret på brugte franske egefade, og resten er lagret i 1.000 liters åndbare flextanke. Modningen har varet i 5 måneder, hvorefter vinen er aftappet.

Flot farve med grønligt skær. Vinen besidder en skøn dybde, fylde og rigdom samtidig med, at den har en frisk og sprød karakter. Indbydende duft af pink grapefrugt, appelsinskal, grønne tropiske noter af mango og grøn banan samt et afstemt strejf af vanilje fra fadene. Perfekt modenhed og balance, flot tekstur og masser af cremet citron ”à la lemon-crème brûlée”.

Vinens friskhed og harmoniske syre gør den oplagt til den gode gastronomi, men den kan også sagtens nydes alene. Prøv den til fx kylling (gerne i tacos med mangosalsa), salater eller pandestegt rødspætte. Serveringstemperatur ca. 9-10 °C.

  • Anmeldelser