Mil Gracias Graciano, 8A, 2013, Ochoa

69,00 kr 149,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Mil Gracias Graciano, 8A, 2013, Ochoa

Mil Gracias Graciano, 8A, 2013, Ochoa

69,00 kr 149,00 kr
Indlæser anmeldelser...

Da vi faldt over denne 2013 og havde smagt den, købte vi simpelthen hele partiet til en superpris.

En fuldstændig lækker vin og som sagtens kan ligges i kælderen et par år endnu - et Stjernefund til prisen.

Lidt om vinen:

Distriktet: Navarra DO-distriktet ligger i det nordøstlige Spanien tæt ved Rioja distriktet, hvilket nok er årsagen til, at Navarra i mange år har levet en beskeden tilværelse i skyggen af "storebroderen". Men tingene er ved at ændre sig til stor glæde for dem, som leder efter gode spanske vine til rimelige priser.

Her kan man blandt et stort udbud af vine få råd til at eksperimentere lidt.I Navarra har man bl.a. hentet en del af fornyelsen i fortiden, ved igen at anvende druesorten Graciano, som engang var meget almindelig i vinmarkerne, og som ofte tilfører mere kompleksitet end f.eks. Garnacha. Den berømte vinforsøgsstation i Olite 'EVENA' (Estación de Viticultura i Enologia de Navarra - som Javier Ochoa fra Bodegas Ochoa i mange år var leder af), har siden 1981 haft en særdeles markant indflydelse på den store fornyelse, der er sket i dette distrikt.

Forsøg i vinmarker (med nye druesorter/vinstokke, beskæringstekniker, sygdomsbehandling osv.) og i kælderen (gærtyper, fadtyper, assemblage, modning, filtrering m.m.) samt et omfattende uddannelsesprogram for vinproducenterne i området har været guld værd...

Producenten: Bodegas Ochoa ligger i byen Olite, hovedstaden i provinsen Navarra. Faderen Javier Ochoa har i de seneste år sikret sig et ry som en af de bedste vinmagere i Spanien og har i øvrigt høstet meget stor anerkendelse som initiativtager og leder af vinforsøgsstationen EVENA i Navarra.

I 12 år var han på denne måde med til at forbedre niveauet for vinproduktionen i området, inden han til sidst forlod stationen for at hellige sig produktionen på familiens i alt 143 ha. vinmarker, sammen med hustruen Marivi.I 2015, som 70-årig, overdrog han ansvaret for vinificeringen til sin ønolog-uddannede datter Adriana, som allerede da i en årrække havde arbejdet ved hans side – og i øvrigt deler hans kærlighed til lokale druer som Graciano og Mazuelo (Carignan). Den handelsuddannede lillesøster, Beatriz, har overtaget ansvaret for administrationen af vinhuset og salget af vinene, så kontinuiteten er således sikret på Bodegas Ochoa.På Bodegas Ochoa arbejder man på en mere bæredygtig profil. 40 hektar blev således allerede konverteret til økologi i 2016, og man har siden arbejdet videre med en overgang til økologi i løbet af 5 år for alle de parceller som producerer røde druer. Senere bliver det de hvide druers tur.

Produktet: 8A (ottetallet udtales ocho-a på spansk) Mil Gracias blev skabt med årgang 2006 og sendt på markedet i begyndelsen af 2009. Allerede i maj blev den kåret som ”Best Crianza of Navarra” af Navarras sommeliers-sammenslutning.

Idéen med at bruge 8A som ikon for familienavnet Ochoa til en ny vinserie stammer oprindeligt fra Adriana bedstefar Adriano. Ved også at bruge et ordsprog fra hendes far Javier, på etiketten, samler Adriana symbolisk tre generationer af vintadition og innovation.Vinen er lavet på Graciano, en af de oprindelige druesorter i området, som normalt kun bliver brugt i små proportioner i blandingsvine. Graciano giver kun lavt udbytte og har en naturligt høj tannin og en meget koncentreret farve.

For at fremme frugtsødmen i vinen høster man normalt Graciano-druer som de sidste. Druerne til denne vin kommer fra parcellen Finca la Pedrera i Traibuenas. Gæringen foregår på ståltank og efter en malolaktiske gæring på brugte fad er vinen modnet i 9 måneder på de samme fade.8A Mil Gracias har en flot, dyb violet farve. Klassisk for Graciano er vinen først en smule lukket i duften, men med lidt iltning i glasset kommer der meget intense, dybe toner med nuancer af modne, røde bær og delikate toner af hvidt peber. I smagen er vinen meget kompleks og samtidig utrolig frugtrig, afrundet og delikat.

I eftersmagen har vinen en god friskhed og umiddelbarhed, men også tannin og frugtkoncentration, som vil sikre den et godt gemmepotentiale.Server den til and, svinekød, kalv eller til grønsagsrett

  • Anmeldelser