Joaquin 110 Oyster 2013 13%

499,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Joaquin 110 Oyster 2013 13%

Joaquin 110 Oyster 2013 13%

499,00 kr
Indlæser anmeldelser...

Om produktet

110 Oyster laves udelukkende på Greco-druer, som hentes i Tufo (Avellino), hvor en undergrund af vulkansk jord og kalksten giver perfekte dyrkningsforhold for produktion af hvidvine. Vinmarkerne ligger i en højde af ca. 700 m.o.h., hvor store forskelle i temperaturen mellem dag og nat giver en længere modning, men til gengæld druer med stor aroma, frugtkarakter og finesse.

Høsten foregår manuelt, og kun de bedste klaser selekteres til denne vin. Druerne transporteres til kælderen i små kasser for at undgå masning og oxydering. Efter en afstilkning og en let masning bliver druerne macereret med deres skind i et par dage, før de presses skånsomt, og mosten bliver gæret køligt (16 °C) på ståltanke, med druernes egen gærkultur.

 

Når sukkerindholdet er nede på 30 g./l., bliver vinen overført på træfade af eg og akacie, hvor vinen fortsætter sin gæring og modner i 8 måneder, med hyppige omrøringer. Vinen aftappes uden filtrering.

110 Oyster har en flot, blank, gylden farve. I duften finder man toner af ferskner, grapefrugter men også mørkere nuancer af tørrede frugter, valnødder og ristet brød (fra opholdet på træ). Smagen er fyldig og kompleks først, og med lidt iltning i munden kommer der mere sprøde og saftige nuancer frem. Den slutter med en lang eftersmag, hvor der er god balance mellem de lyse og de mørkere, en smule krydrede toner. Server den til kraftige skaldyr- eller fiskeretter eller til asiatiskinspireret gastronomi.

 

Joaquin Aziende Agricole Srl ligger i Montefalcione (Avellino), i det berømte vinområde Campanien. Vinhuset er grundlagt af vinmanden Raffaele Pagano, hvis drøm var at genskabe nogle af de oprindelige vinmarker på den smukke ø Capri. Målet for projektet “Joaquin dall’ Isola” (Joaquin fra øen) var bl.a. at genplante nogle af de oprindelige druesorter som Greco, Falanghina, Biancolella og den lokale ‘Ciunchesa’ (en ældgammel klon af Greco) og at restaurere nogle af de oprindelige vinmarker. Produktionen er ekstremt begrænset, men kvaliteten er til gengæld forbløffende. Ud over projektet på Capri ejer Raffaele Pagano udvalgte parceller i Lapio og Montefalcione – begge i Avellino området, beplantet med pre-phylloxera vinstokke med de oprindelige Fiano og Aglianico druesorter. Her produceres Fiano di Avellino (DOCG) hvidvine samt hvidvine lavet på en af de andre klassiske druesorter i Campanien: Greco. I 2019 regner man med at kunne præsentere vinhusets første årgang (2009) Taurasi DOCG Riserva rødvin, lavet på Aglianico.

Med disse perler ønsker Raffaele Pagano at vise verden, hvilket uudnyttet potentiale og hvilken fremragende kvalitet, Campanien byder på. Filosofien er enkel for Joaquin Aziende Agricole: ‘A new vintage, a new project’.

  • Anmeldelser