Cristal 2015 Giftbox Louis Roederer Champagne brut

2.499,00 kr 3.299,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Cristal 2015 Giftbox Louis Roederer Champagne brut

Cristal 2015 Giftbox Louis Roederer Champagne brut

2.499,00 kr 3.299,00 kr
Indlæser anmeldelser...

2015 var på flere måder en fremragende årgang i Champagne: Dels blev området optaget på UNESCO’s berømte Verdensarvsliste, dels oplevede man de rette vejrbetingelser med hensyn til varme og regn, som gav vinene en perfekt balance mellem koncentration og friskhed. En mild og fugtig vinter gav gode vandreserver, og et tørt og varmt forår gav gode vækst- og blomstringsforhold. Sommeren var en af de varmeste og tørreste nogensinde, men heldigvis bragte slutningen af august rimelige regnmængder, som tilførte druerne syre, friskhed og bid. Opgaven for Louis Roederers team var derefter at få alle detaljerne frem i denne fantastiske årgang.

Cristal 2015 er lavet på Pinot Noir (60%) og Chardonnay (40%) fra Louis Roederers bedste biodynamiske (Demeter) Grands Cru marker i Verzenay, Verzy, Beaumont-sur-Vesle, Ay, Avize, Mesnil-sur-Oger og Cramant, ligeligt fordelt mellem Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. For 2015 er ca. 25% af vinen gæret på træfade – og uden efterfølgende malolaktisk gæring. Vinen er derefter champagniseret på flaske (2. gæringen) i 6 år og tilsat 7 g. doseringslikør pr. liter. Efter degorgeringen er vinen gemt yderligere 8 måneder hos Roederer inden frigivelse.

Cristal fra Champagne Louis Roederer er især berømt for sin raffinerede, delikate og komplekse stil, og 2015 er et perfekt udtryk for denne harmoni. Den ekstremt lange 2. gæring på flaske har som sædvanligt givet fine, vedvarende, små bobler. I duften finder man lækre frugtnuancer af saftige små røde bær fra Pinot Noir, og toner af hvide ferskner, mirabeller, citrusfrugter, grillede hasselnødder og mandler. Som altid for Cristal er smagen både sprød og afrundet, med en fantastisk nerve og præcision. 2015 har en utrolig lækker, frisk og mineralsk karakter. Vinen har et kæmpe gemmepotentiale. Prøv den til kaviar, fisk, hummer eller bare for sig selv. Til de store øjeblikke.

Producenten

Champagne Louis Roederer er uden tvivl i en meget privilegeret situation, når man ejer 214 ha. af Champagnes bedste vinmarker og dermed næsten er selvforsynende med druer. Markerne ligger nogenlunde ligeligt placeret i de 3 bedste regioner i Champagne - Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs, og dækker 80-85% af Louis Roederers samlede behov for druer. 97% af vinmarkerne er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru, og samme fornemme fordeling har de marker i Bouzy og Ambonnay, hvorfra man køber resten af de druer, man har behov for.

Louis Roederer har de seneste mange år gradvist søgt at tilrette deres produktion efter de mest bæredygtige principper - herunder økologisk/biodynamisk dyrkning. Man har således allerede opnået DEMETER-certifikatet (biodynamisk dyrkning) på de vinmarker, som frembringer druerne til husets fornemmeste mærke, Cristal. Fra og med årgang 2021 har yderligere 115 ha. marker opnået økologisk certificering, og de resterende vinmarker vil følge efter.

Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltanke på 60-100 hl., hvilket sikrer den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer. Et par etager under jorden finder man Louis Roederers unikke ”Vins de Réserve”, som er et lager af ældre vine, der ligger på såvel brugte egetræsfade à 60 hl. som på ståltanke (Perpetual Reserve). Reserve- vinene indgår i varierende grad i fremstillingen af non-vintagechampagnerne for at sikre kontinuitet i såvel stil som kvalitet i hver enkelt af disse.

Champagne Louis Roederer har i mange år befundet sig på den absolutte top i Champagne, og ingen huse her nyder i dag vel større anseelse end netop Louis Roederer.

Champagne er nok Frankrigs (og verdens) mest berømte vindistrikt, i passende afstand til Flandern, England og... Paris, som altid har været gode aftagere af vine fra Champagne. Historisk set knytter der sig mange myter omkring såvel opfindelsen af Champagne som dens fremstilling.

Geografisk ligger området langt oppe i Nordfrankrig, ca. 150 km. nordøst for Paris og breder sig ud på departementerne Marne (4/5 af arealet) og Aube samt på få marker i Aisne, Seine-et-Marne og Haute-Marne. Kvaliteten varierer meget fra område til område og fra årgang til årgang, da undergrunden - især bl.a. dens indhold af kalk - betyder en del, og det samme gør de ret svingende klimatiske forhold (regn, frost...). Håndværket er ligeledes, som altid, afgørende for kvaliteten.

FAKTA

Champagne
Drue(r): 40% Chardonnay, 60% Pinot Noir Lagring: 2. gæring på flaske: 6 år på flaske. Alkohol: 12.5%
Restsukker: 7 g/L
Skruelåg: Nej

750 ml


  • Anmeldelser