Le Contesse Spumante Cuvee Extra dry 11%

85,00 kr 110,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Le Contesse Spumante Cuvee Extra dry 11%

Le Contesse Spumante Cuvee Extra dry 11%

85,00 kr 110,00 kr
Indlæser anmeldelser...

Cuvée Spumante Extra Dry laves hovedsageligt på Glera, men også andre lokale druer fra Veneto og Friuli. Efter en skånsom presning af druerne, gennemgår mosten en naturlig bundfældning. Derefter bliver en lille del af mosten opbevaret køligt, og hovedparten sat til gæring på ståltanke. Efter nogle ugers hvile bliver vinen og den ugærede most blandet og flyttet til tryktanke, hvor andengæringen foregår med selekteret gær. Efter aftapningen gemmes flaskerne i nogle uger under kølige forhold.

En frisk, aromatisk og sødmefuld mousserende vin med en livlig mousse og fine, vedvarende bobler. Farven er strågul, og i både duft og smag finder man en flot harmoni mellem de blomsteragtige og de frugtrige, sprøde nuancer. De eksotiske, sødmefulde toner bliver tæmmet godt af en flot syre. Umiddelbar og charmerende - perfekt som aperitif og til skaldyr, fisk eller fjerkræ.

Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i vinene blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Det er ofte netop de såkaldte Ripasso, Amarone eller Recioto vine, man tænker på, når man taler om vinene i Veneto, men området er først og fremmest leverandør af populære, umiddelbare og frugtrige vine som de hvide Soave eller Bianco di Custoza og de røde Bardolino og Valpolicella-vine.

Området ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det giver store forskelle i dyrkningsforhold, både klima- og jordbundsmæssigt og betyder derfor store stilvariationer. Også mere "beskedne" DOC eller IGT Veneto-vine kan være spændende - alt efter producenten! Der eksperimenteres både med områdets oprindelige druer og med mere "moderne" krydsninger, og man kan derfor blive overrasket med ganske spændende vine, både hvide-, rosé- og rødvine samt mousserende.

  • Anmeldelser