Neil Ellis 2013 Shiraz Groenekloof 14,5%

139,00 kr 229,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Neil Ellis 2013 Shiraz Groenekloof 14,5%

Neil Ellis 2013 Shiraz Groenekloof 14,5%

139,00 kr 229,00 kr
Indlæser anmeldelser...

🤩👍🌴Jubilæumstilbud🌴🤩

Denne gang har vi været helt ned i vinkælderen og fundet et knaldstærkt køb.

Neil Ellis 2013 Shiraz - den er vellagret - har masser af smag og dybde og prisen er lige i skabet.💐💐🌺

Pris 109.-kr normapris 229.-

((Kun 37 flasker til salg og prisen gælder kun til på lørdag kl 14.00 dut)))

Lidt om vinen:

Groenekloof ligger nær Darling på Sydafrikas vestkyst og består af flere dale, som ligger parallelt med Atlanterhavet.

Distriktet er især velegnet til druen Sauvignon Blanc, som stortrives under en kølig, lang og stabil modning.

Også Shiraz giver gode resultater her, med masser af aroma og sprødhed.

En dyb, rødlig undergrund med smuldrende granit giver god dræning og egner sig godt til dyrkning af vin uden kunstvanding. Vine fra Groenekloof er ofte frugtrige, komplekse og sprøde.

Nogle af dem blandes i vine fra Stellenbosch for at tilføre sidstnævnte mere bid og friskhed.

Producenten
Neil Ellis Wines blev etableret i 1993 af to af Sydafrikas største personligheder, Neil Ellis og Hans Peter Schroder. Neil Ellis er nok den mest kendte vinmager i Sydafrika, og inden etableringen af sit eget firma havde han først været omkring den kooperative vinverden i KWV, og derefter ansvarlig for en af landets meste kendte historiske ejendomme, Groot Constantia Estate.

Ved starten i 1993 havde Neil Ellis Wines hjemme på ejendommen Oude Nektar i Jonkershoek nær Stellenbosch, men efterhånden som de to partnere løbende fik udvidet dyrkningsarealet til et par andre af Sydafrikas topdistrikter, blev pladsen efterhånden for trang på denne ejendom.

Da Neil Ellis’ børn Warren , Charl og Margot desuden trådte ind i firmaet, som hhv. Chief Winemaker/Director, Commercial Director og Brand Manager, besluttede familien Ellis at afslutte samarbejdet med Peter Schroder samt at bygge et nyt moderne vinhus ved Helshoogte Pass i udkanten af byen Stellenbosch.
I dag råder Neil Ellis Wines over vinmarker i Jonkershoek Valley, Groenekloof, Elgin og i Piekenierskloof.

Denne diversitet er en af hemmelighederne bag den enestående harmoni mellem styrke og charme, man finder i vinene fra Neil Ellis, og som i dag frembringes under ledelse af sønnen Warren Ellis.

Vinen:
Lavet på 100% håndplukkede Shiraz fra Groenekloof, kun 8 km. fra Atlanterhavet, hvor kølige, sydvestlige vinde giver perfekte, stabile modningsforhold for Shiraz. Der anvendes ikke kunstvanding i vinmarkerne, som er anlagt som 'bush vines' i en højde af 350 m. Vinificeringen er klassisk med en gæring på stål og en modning i 15-17 måneder på franske egetræsfade (500 l.).

Vinen er meget aromatisk og kompleks i duften med toner af mynte, mørke blommer, kirsebær og milde krydderier. I smagen er vinen ret elegant først, men med iltning udvikler den nuancer af brombær, blommer, engelsk lakrids og violer.

Den har en meget flot harmoni mellem frugtsødme, kompleksitet, tannin og alkohol (14,5%). Server den sammen med grillet rødt kød, gerne lam, okse, lam eller vildt, men også til and.

  • Anmeldelser