Firmaet Lupé-Cholet blev grundlagt i 1903 i hjertet af Bourgogne. Mødet mellem ”vinmanden” greve de Mayol de
Lupé og ”landmanden” greve de Cholet blev starten til et godt makkerpar, og deres passion for gode vine har præget
firmaet siden.
Da de sidste efterkommere i Lupé-Cholet gik bort uden arvinger i 1990’erne, var det naturligt for det berømte vinhus,
Albert Bichot i Beaune, at overtage firmaet og dets besiddelser, da der eksisterede et stort venskab mellem familierne
i de to firmaer. Bichot tilførte efterfølgende de nødvendige ressourcer til en restaurering af de forskellige ejendomme i
Nuits-St.-Georges og Chablis samt til en gennemgribende pleje og delvis genplantning af vinmarkerne. Bichots meget
anerkendte team af dygtige fagfolk har helt klart været med til at sikre et stabilt højt kvalitetsniveau i vinene fra Lupé-
Cholet.
Vinene fra Lupé-Cholet’s egne markbesiddelser i Vosne-Romanée, Nuits-St.-Georges, Aloxe-Corton, Savigny-les-Beaune, Beaune og Pommard markedsføres under ”Domaine Lupé-Cholet”, og derudover tilbyder firmaet også såkaldte ”Négoce-vine” fra et stort udvalg af appellationerne i Bourgogne.
Vinen er sammensat af 70% Pinot Noir og 30% Ga-may. I duften får den karakteristiske tørre og frugtige stil fra Pinot Noir selskab af mere umiddelbare, bløde og afrundede frugtnuancer fra Gamay. Noter af violer og bær. De 10 måneders lagring giver en dyb og fyldig smag. Eftersmagen er lang, og man fornemmer,at vinen har et godt modningspotentiale. En ganske harmonisk og charmerende rød Bourgogne.
Vinen er velegnet til ikke for kraftige kødretter samt til hvidskimmeloste. Serveringstemperatur: ca. 16°. Brug store glas da Comte de Lupé derved bedre udvikler sin aroma og smag.
- Anmeldelser