En af vores mest pupulære vine - faktisk er det VORES favoritvin i butikken.
Vi elsker simpelthen hen den dybde og fylde, der er i denne vin. Så er du til en kraftig Chardonnay - med masser af smæk på - så er dette lige vinen til dig.
Perfekt til hygge i haven på en solskinsdag - vi har nydt den selv til alt fra stjerneskud til kød på grillen.......:)
Grand Estates Chardonnay er lavet af Chardonnay (i nogle årgang tilsat en smule Riesling - f.eks. 1% i 2014) hovedsageligt hentet i Yakima , Horse Heaven Hills og Wahluke Slope - alle en del af Columbia Valley.
Druerne bliver presset direkte ved ankomsten til kælderen, med hele druer og udsættes for en kold maceration i et par dage i ståltanke, for at opnå maksimum aroma-, og smagsekstrakt inden gæringen.
Ca. ¾ af vinen gæres i en kombination af nye og 1-3 år gamle træfade af amerikansk og fransk eg, og for de resterende ¼ af vinen i rustfrie ståltanke.
Vinen som gæres på fad gennemgår derefter en malolaktisk gæring og modnes derefter i ni måneder på de samme fade, med ugentlige omrøringer. Resten af vinen modnes i samme periode på ståltanke.
Kombinationen af en gæring på fad og en gæring på stål giver god harmoni til vinen.
I duften finder man Chardonnays klassiske 'smørrede' stil, med fylde og velour og med appetitgivende aromaer af grape, melon og hvide ferskner.
Vinen afslører en smule vanilje fra gæringen og modningen på fad. Smagen er flot struktureret, med god fedme og en meget lækker og sprød stil i eftersmagen.
Den er både kompleks og frisk i stilen. Den charmerer sig fra begyndelsen til enden.
Serveres til gråkrebs, krabber, jomfruhummerhaler, men også til fjerkræ eller kalv i hvide sauces. Prøv den også til svinemørbrad i lys sauce.
- Anmeldelser