Liva er en hvidvin opkaldt efter vores ældste datter. Vinen er produceret med Solaris, herunder 5-7% Botrytis-inficerede druer.
En hvidvin med en subtil smag af hyldeblomst, honning og modne svesker. Vinens syre og sødme er perfekt afbalanceret af den urteagtige smag. Lagringen på egetræsfade fremmer en blød og rund eftersmag. Nyd Liva til grillet fisk og fjerkræ.
Vinen er spontangæret og modnet 100% på egetræsfade.
Druerne kommer fra vinstokke fra 2009 og 2015. Alle druer dyrkes efter økologiske principper. Der tilsættes ingen tilsætningsstoffer udover sulfitter til vinen.
- Anmeldelser