Groenekloof Sauvignon Blanc laves på druer fra vinstokke, som er plantet i 1987 og i 1997. Flere Sauvignon Blanc kloner er anvendt, og da vine af forskellige druekloner kan være forskellige i f.eks. stil eller styrke, giver det gode muligheder for at lave den perfekte blanding, alt efter årgangens karakter.
Efter presningen får druemosten lov at bundfælde naturligt på køl i tre dage før man flytter den på rustfrie ståltanke, hvor gæringen finder sted. Derefter får vinen lov at ligge på sit ‘lie’ (bundfald) i tre måneder inden aftapning. Denne proces sikrer vinens frugtrighed og finesse.
Vinen er meget klassisk Groenekloof: Elegant og frisk med sarte toner af grønne blade og græs, samtidig med nuancer af tropisk frugt og hyld. Server den til f.eks. salater, fiskemousse, retter med fisk eller skaldyr. Vinen egner sig også fint til receptioner eller til et lille glas i utide.
Tim Atkins: 92 points
- Anmeldelser