DistriktetCastilla-La Mancha er Spaniens absolut største vindistrikt. Området ligger med sine ca. 8 mio. hektarer vinmarker på en høj slette syd for Madrid. Her er jorden billig og klimaforholdene, med tørre og varme somre og kolde vintre, giver mulighed for mere miljøvenlig vindyrkning med bl.a. færre sprøjtemidler mod insekter og skimmel. Flere producenter har taget skridtet videre til ren økologisk dyrkning. Områdets største udfordring er mangel på vand, som i fremtiden kan vise sig at blive fatal for vindyrkningen.Tidligere producerede området ret neutrale og en smule rustikke både hvid- og rødvine, men som flere af de andre spanske vindistrikter, har Castilla-Distriktet:
La Mancha gennemgået en enorm kvalitetsudvikling de seneste år med blandt andet nye druekloner, bedre dyrkningsmetoder og mere moderne vinificeringer. Man har fx fundet de rette steder i højden (køligere) til at plante de gamle, klassiske, lokale hvidvins-druesorter som Airen, Viura, Macabeo og Verdejo, men også fundet plads til druer som Chardonnay, Sauvignon Blanc og Moscatel.
Det samme er sket for de røde druer, hvor man blandt andet har genopdaget Bobal, Garnacha, Monastrell og Cencibel (Tempranillo), som i dag bliver suppleret med fx Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot. La Mancha byder i dag på et hav af rigtig spændende vine til pengene, både i DO og i Vino de la Tierra.Producenten
Vi skal passe på vores skønne natur. Derfor er vinene fra ROOTS BEVERAGES certificerede økologiske og nøje udvalgte fra bæredygtige producenter, som producerer deres vine uden brug af pesticider og med et lavt indhold af sulfitter. Det er et ufravigeligt krav, at vinenes kvalitet er bedre end den, der findes på markedet i samme prisleje.Det gør ingen forskel for kvaliteten af en vin, om den er aftappet hos producenten i udlandet eller transporteres til DK i sterile tanke til et topmoderne tapperi tæt på, hvor den skal sælges. Men det gør til gengæld en stor forskel for miljøet.
CO2 udledningen reduceres væsentligt ved transport på tank fremfor i flasker, da der på den måde kan transporteres væsentligt mere vin pr. lastbil. Vinene fra ROOTS BEVERAGES købes i bulk og tappes i DK, hvilket betyder at udledningen af CO2 i forbindelse med transporten, reduceres med mere end 30% (i forhold til domæne-aftappet vin).
Produktet: Det er Bodegas Yuntero / Cooperativa Jesús del Perdón nær Manzanares Membrilla (Castilla-La Mancha), som producerer denne rosé fra La Mancha. Vinhuset blev grundlagt i 1954 og forsyner sig i dag med druer fra ikke mindre end 102 dyrkere, hvoraf en del af dem dyrker deres marker økologisk. Spaniens mest berømte rødvinsdrue, Tempranillo, har også vist sig at give fremragende rosévine med masser af aroma, saft og umiddelbarhed. Det er netop denne drue, som Bodegas Yuntero bruger til denne rosé.Efter en ca. 12 timers skindmacerering af de økologisk dyrkede druer, hvor mosten får sin sarte pinkfarve, løber saften i temperaturregulerede ståltanke (6-8º C), hvor den bundfælder naturligt i 48 timer. Derefter bliver den gæret køligt og langsomt (14-16º C i 20 dage), for at fremme aroma, frugtkarakter og sprødhed.Momento Rosa har en flot pink, jordbærfarve og en lækker duft af jordbær, hindbær og granatæbler. Smagen er meget frisk, frugtrig og sprød, med milde krydderier og en pæn struktur til sidst. En charmerende sommerrosé til de uhøjtidelige øjeblikke, men også til vegetarretter, skaldyr, fisk og lyst kød
- Anmeldelser