Miltonduff 10 years 43% sherry Cask matured Single Malt Scotch Whisky

610,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Miltonduff 10 years 43% sherry Cask matured Single Malt Scotch Whisky

Miltonduff 10 years 43% sherry Cask matured Single Malt Scotch Whisky

610,00 kr
Indlæser anmeldelser...

Discovery er en serie af whiskyer fra det traditionsrige firma Gordon & Macphail. Serien er ment som en introduktion til deres portefølje af gode kvalitetsrige single malt whiskyer. Der er pt. 3 udtryk i serien; ”Sherry”, ”Smoky” og ”Bourbon”.

Miltonduff 10 years repræsenterer her en flot tolkning på ”Sherry” udtrykket i Discovery serien. Et mindre kendt destilleri fra Speyside der før har haft succesfulde samarbejder med Gordon & Macphail.

Farve: Rav
Duft: Chokolade, appelsinmarmelade, rosiner og æbletærte
Smag: Sherrysødme med let krydret præg. Appelsin, kanel, figner, rosiner og chokolade

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Miltonduff blev grundlagt i 1824 – eller rettere: der blev det et ”officielt” destilleri. Området omkring Pluscarden Valley vrimlede nemlig med smuglere og moonshiners i 17- og 1800-tallet. I dag bruges det meste af produktionen fra Miltonduff i verdens 2. mest solgte skotske whisky: Ballantine’s. For nyligt har ejerne, Pernod Ricard, for næsten første gang, frigivet en officiel aftapning som single malt, men destilleriets merit udi single malt-genren har uafhængige aftappere som Gordon & MacPhail længe haft nys om.

Gordon & MacPhail er for den ædle single malt, hvad Lennon & McCartney er for popmusikken. Igennem mere end 100 år har de insisteret på at hoppe over hvor gærdet er højest. Den nedarvede sans for at udvælge de absolut bedste fade fra en bred vifte af destillerier praktiseres i dag som for 100 år siden. Når fadet er valgt, transporteres det til G&Ms warehouse i Elgin. Her passes og plejes fadet sammen med tusindvis af andre udvalgte fade indtil den dag i fremtiden, det være sig fem, ti eller halvtreds år senere, hvor whiskyen har nået sit zenit. Først her tappes de ædle dråber på flaske.

  • Anmeldelser