Alsace ”Complantation” fra Marcel Deiss laves udelukkende på druer fra vinhusets egne biodynamiskdyrkede vinmarker, og samler i alt de 13 forskellige druesorter, som er tilladte at dyrke i Alsace.
Som det er sædvane hos Deiss, er vinstokkene plantet med 8.000 vinstokke/ha. Udbyttet er kun halvt så stort (45-50 hl./ha.) som tilladt, hvilket giver druerne en fantastisk koncentration og kompleksitet. Presningen foregår meget langsomt og med hele klaser for at sikre en god frugt- og tanninekstrakt. Vinen gærer med druernes egen gær, uden indgriben fra teamet i kælderen. Efter endt gæring lagres vinen i et år på sit ”lie” på ståltanke.
Alsace ”Complantation” har en blank, gylden-grøn farve, og i duften finder man komplekse aromaer af citrusfrugter, vilde, hvide blomster samt fersken. I smagen har vinen en god frugtsødme og samtidig en god struktur og sprødhed. Server den til salat, fisk, skaldyr, sushi eller til en reception. Serveringstemperatur: 8-10°C.
- Anmeldelser