93 points ved Wine Spectator et rent Bordeaux Scoop.
Det er faktisk ikke mere end 400 år siden, at Médoc-halvøen mellem Atlanterhavet og Gironde-floden for alvor blev taget i brug til vindyrkning. Før den tid bestod halvøen mest af skov i den nordlige del og sump i den sydlige. Omkring år 1600 blev man klar over hvilke muligheder, der skjulte sig i dette vildnis. De store sumparealer blev drænet med hjælp fra hollandsk ekspertise, og skovarealerne langs Gironde-floden blev ryddet..
I dag udgør den øverste del af trekanten Médoc AOC/AOP (populært Bas-Médoc), mens distriktet, som ligger sydpå men længere op ad floden, hedder Haut-Médoc AOC/AOP.
Delingen sker omkring landsbyen Saint-Seurin.På grund af beliggenheden ved havet er klimaet mildt med lune vintre og ikke alt for varme somre. Disse forhold giver druerne en lang vækstperiode, en langsom modning og dermed masser af finesse. Jordbunden består hovedsageligt af grusbanker på en leret undergrund. Der, hvor gruset er dybest, dyrkes primært Cabernet Sauvignon, der giver en kraftig og fyldig vin. Hvor den lerede og kalkholdige jordbund dominerer, dyrkes Merlot, som tilfører mere rundhed og finesse. Herfra kommer nogle af verdens mest eftertragtede rødvine.
Selv om det er slottene i Haut-Médoc AOC/AOP (ca. 4.320 ha., 300 producenter), som ofte opnår størst omtale og berømmelse, finder man også perler blandt både klassificerede og såkaldte "petits châteaux"-vine fra det nordlige Médoc AOC/AOP (5.560 ha., 440 producenter).
Det er négoce-vinhuset Jean-Baptiste Audy (grundlagt 1881) i Libourne, med egne vinslotte i Pomerol, Lalande de Pomerol og Lussac Saint-Emilion, og desuden produktion af vine fra andre Bordeaux distrikter, som står for denne vin.
Det er négoce-vinhuset Jean-Baptiste Audy (grundlagt 1881) i Libourne, med egne vinslotte i Pomerol, Lalande de Pomerol og Lussac Saint-Emilion, og desuden produktion af vine fra andre Bordeaux distrikter, som står for denne meget typiske Haut-Médoc.Druerne (59% Cabernet Sauvignon, 39% Merlot og 2% Cabernet Franc) hentes på flere parceller i distriktet, med Haut-Médocs klassiske undergrund af sand, graves-sten og muld. Gæringen af de forskellige druer foregår separat på temperaturregulerede ståltanke, og efter en malolaktisk gæring bliver vinene modnet i et år på en kombination af ståltanke og cementtanke.
Først derefter fortager man sammemstikningen af vinene fra de tre druesorter.2018 var en fremragende årgang i Haut-Médoc.
Vinen har en flot granatrød farve og en rig, frugtig bouquet, hvor man også finder let krydrede toner. Smagen er umiddelbar med masser af charmerende toner såsom solbær, brombær og blommer samt en smule kirsebærsten, lakrids og sødlige krydderier.
Det er en utroligt harmonisk vin, som sagtens kan nydes i sin ungdom.Jean-Baptiste Audys Haut-Médoc kan både serveres til retter med fjerkræ eller lyst kød, men også til kraftigere kødretter med svine-, okse og lammekød. Prøv den endda til varme grønsagsretter eller til en fast rødskimmeost.
- Anmeldelser