Grand Calcaire Chablis 2020 Gruhier & Delaunay

200,00 kr 299,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Grand Calcaire Chablis 2020 Gruhier & Delaunay

Grand Calcaire Chablis 2020 Gruhier & Delaunay

200,00 kr 299,00 kr
Indlæser anmeldelser...

Chablis-distriktet ligger øst for byen Auxerre, ca. 120 km. fra Beaune. Dette – vel nok et af verdens mest berømte vindistrikter – producerer tørre hvidvine på Chardonnay. Mens hvide Bourgogne-vine, som produceres længere mod syd i f.eks. Meursault og Montrachet, er gyldne, "fede" og lidt hårde, er vinene fra Chablis straks lidt vanskeligere at definere. En typisk Chablis er aromatisk og blød, men samtidig ren og elegant i smagen. Duften af en Chablis bliver ofte sammenlignet med duften af vådt græs.

Chablis’ nordlige placering gør, at vinmarkerne (i alt 5.275 ha.) ofte er udsatte for et lidt barskere klima end Bourgognes vinmarker længere mod syd. Derfor varierer årgangene en del og dermed også vinens evne til at blive lagret. Dog har distriktets 1. Cru-vine, og især vinene fra de syv Grand Cru-marker, ofte mere struktur og fylde og dermed et bedre modningspotentiale. Chablis står for præcis 1/3 af hvidvinsproduktionen i Bourgogne.

Producenten

GRAND CALCAIRE, GRUHIER & DELAUNAY i Chablis er et nyt samarbejde mellem to fætre, som begge er profilerede vinpersoner i Bourgogne. Den ene med sit domaine i Chablis, Dominique Gruhier og den anden med sit i Nuits-Saint-Georges, Laurent Delaunay. Begge er 5. generation i den berømte Delaunay-vinfamilie, og de er således begge vokset op med vindyrkning og vinproduktion tæt inde på livet. De har tilmed fulgt hinandens forskellige projekter, og næsten selvfølgeligt haft den samme passion for Bourgogne-vine - og ikke mindst for Chablis. Et formelt samarbejde var derfor ganske oplagt, og firmaet GRUHIER & DELAUNAY med vinserien GRAND CALCAIRE er blevet resultatet af deres fælles anstrengelser. Inspirationen til navnet ”GRAND CALCAIRE” kommer naturligvis fra den helt unikke kalk-undergrund, som er ”hemmeligheden” bag den særprægede karakter og mineralitet i vinene fra Chablis.

Dominique Gruhier har lavet vin i Chablis siden 1990 og er en af de mest anerkendte og initiativrige vinproducenter i området. Foruden Chablis producerer han også Crémant de Bourgogne på Domaine de L'ABBAYE DU PETIT QUINCY (28 ha.) i Epineuil - et gammelt kloster, hvor munkene allerede lavede vin i det 16. årh. Det er i disse historiske kældre, at GRAND CALCAIRE-vinene bliver vinificeret.

Laurent Delaunay har vi nu haft fornøjelsen at følge i flere år og set ham involvere sig i vine fra Côte-de-Nuits og Côte-de-Beaune med firmaet BADET-CLÉMENT, men også lave fremragende Languedoc-vine i vinhusene MAISON LA VILLETTE og ABBOTTS & DELAUNAY. I 2017 genskabte han desuden med stor succes familiens berømte vinhus i Côtes-de-Nuits EDOUARD DELAUNAY. Han er naturligvis også med i alle processerne under tilblivelsen af Chablis-vinene i GRAND CALCAIRE-serien.

Fætrene er enige om, at GRAND CALCAIRE-vinene skal afspejle Chablis' autentiske stil: Præcision, subtilitet, kølighed og mineralitet. De går således ikke af vejen for at udvælge nordvendte vinmarker eller nogle af disse "mystiske" og enestående parceller med højt indhold af ler- og kalkholdig Kimmeridgian-mergel, som giver pragtfulde "cool climate" Chablis-vine.

Efter en skånsom presning af Chardonnay-druerne, bliver hovedparten af mosten gæret på ståltanke, mens en lille del gæres på fade. Derefter modnes vinen i 10-12 måneder på samme type beholdere, de to første måneder med omrøringer, for at give større kompleksitet. Det endelige blend af vinene fra de forskellige parceller og fra de forskellige modningstanke og fade foretages umiddelbart inden aftapning.

Vinen har en flot, lysgylden farve. Duften er frisk og elegant, med nuancer af forårsblomster (påskelilje, morgenfruer, tusindfryd), citrusfrugter samt krydrede toner af ingefær, kvan og cedertræ. Smagen er tør, sprød og delikat med lækre nuancer af appelsinskal, friske mandler og græs. Den slutter med flot mineralitet og en lækker harmoni mellem bid og frugtsødme.


  • Anmeldelser