Denne Glentauchers Cask Strength 1998 er en skotsk single malt whisky tappet af Gordon & MacPhail til deres serie af fadstyrke-whiskies. Denne aftapning består af en vatting af 3 fade fra 1998, alle refill sherry, som over 17 år har givet whiskyen en smuk farve og masser af sherry-præg – selvom det er refill, er der på ingen måde tale om ”trætte fade”! Tappet ved 56,8% alkohol, uden tilsætning af farvestof.
Farve: Mørk rav.
Duft: Flot sherrypræget aroma af hasselnødder og bagt æble drysset med kanel og vaniljesukker.
Smagsnoter: Smagen er intens og spækket med sødme og krydrede noter af nelliker, appelsin og mørk chokolade.
Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe vand eller to.
Glentauchers er grundlagt i 1897 og har længe været et power house der primært pumper whisky ud til blendere. De omtrent 4 millioner liter, som Speyside-destilleriet producerer årligt, ender i blendede whiskies som Buchanan’s, Black & White og Ballantine’s – brands som nyder godt af den elegante og komplekse whisky fra Glentauchers. Det er dog ingen hemmelighed, at den også gør sig fortrinligt på egen hånd som single malt og her kommer uafhængige aftappere som fx Gordon & MacPhail til undsætning.
Gordon & MacPhail er for den ædle single malt, hvad Lennon & McCartney er for popmusikken. Igennem mere end 100 år har de insisteret på at hoppe over hvor gærdet er højest. Den nedarvede sans for at udvælge de absolut bedste fade fra en bred vifte af destillerier praktiseres i dag som for 100 år siden. Når fadet er valgt, transporteres det til G&Ms warehouse i Elgin. Her passes og plejes fadet sammen med tusindvis af andre udvalgte fade indtil den dag i fremtiden, det være sig fem, ti eller halvtreds år senere, hvor whiskyen har nået sit zenit. Først her tappes de ædle dråber på flaske.
- Anmeldelser