Glen Garioch 1991 54,7%

1.899,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Glen Garioch 1991 54,7%

Glen Garioch 1991 54,7%

1.899,00 kr
Indlæser anmeldelser...

Glen Garioch Vintage 1991 er en skotsk single malt whisky, lagret 19 år på et træfad af nordamerikansk eg. Den er aftappet i fuld fadstyrke og uden brug af koldfiltrering. Aftapningen er blandt de sidste rester af Glen Garioch-whisky der stammer fra før destilleriets lukning i 1995. Det betyder, at der findes en let, elegant røg i whiskyen. Efter destilleriet genåbnede, gik man væk fra at bruge tørv i produktionen - så i denne 1991 Vintage kan man opleve den ”gamle” Glen Garioch!

Farve: Gylden.
Duft: Indledningsvis er næsen rig på vanilje og toffee. Friske noter af æble, pære, fersken og melon følger efter og duften afsluttes af en mere krydret sammensætning af muskatnød, kanel og brunt sukker.
Smagsnoter: Whiskyen har et langsomtflydende temperament som honning med typiske bourbonindflydelser af vanilje og kokos og noter af brændt banan og lys chokolade. Den lette tørverøg fungerer som et springbræt for eftersmagen som er kraftig og vedvarende.

Serveringsforslag: Nydes rent, fx efter middagen som avec.

Glen Garioch, som udtales glen gee-ree, er med over 200 års virke et af Skotlands ældste destillerier. Det ligger i landsbyen Old Meldrum i Aberdeenshire midt i det østlige skotske højland. Landskabet er at regne blandt Skotlands smukkeste og kendt for sine mange destillerier og flotte skotske uldvarer. Men den samme beliggenhed er også problematisk. I slutningen af 1960’erne havde man store problemer med at finde en anvendelig vandkilde nær destilleriet, og det var medvirkende til, at Glen Garioch lukkede for første gang i 1968. Men heldigvis lykkedes det den lokale vandhund, Alec ”Digger” Grant, at opsnuse en kilde, der kunne levere 10 gange så meget vand, som destilleriet egentlig havde brug for, og det genåbnede til stor fanfare i 1973. Den anden gang det lukkede var i 1995, men denne gang skulle tørken kun vare i 2 år.

Siden genåbningen i 1997 har Glen Garioch kun brugt ikke-røget byg, mens den førhen var peated til 8-10 ppm. I 2018 producerede man cirka 450.000 liter ren alkohol – om end kapaciteten faktisk er en del højere.

 

  • Anmeldelser