Gaja Barbaresco 2017 14%, Italien

2.299,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Gaja Barbaresco 2017 14%, Italien

Gaja Barbaresco 2017 14%, Italien

2.299,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Hos GAJA gennemgår alle detaljer i produktionen den strengeste kontrol. Vinmarkerne - både dem omkring huset i Barbaresco og i alle de andre områder, hvor GAJA i dag dyrker vin - bliver passet i overensstemmelse med den betydning, de har - nemlig som kilden til det hele! En kilde, som man dog ikke tapper den sidste dråbe ud af - tværtimod, så er netop en del af grunden til den enestående høje kvalitet i vinene fra GAJA, at høstudbyttet pr. ha. i mange tilfælde er MEGET lavt.
    Dette gælder naturligvis ikke mindst på de bedste marker som f.eks. Sori Tildin, Sori San Lorenzo og Costa Russi.Angelo Gaja overtog som 21-årig vingården i 1961 som den 4. generation i familien. I godt fem årtier var han om nogen fornyeren i Piemonte, og vinene fra GAJA regnes stadig som den ultimative top i området - 'ingen over - og ingen ved siden af'.
    I de senere år er 5. generation løbende blevet kørt i stilling, og døtrene Gaia og Rossana har jo haft den ypperste læremester, så fremtiden tegner absolut lys for denne enestående vinfamilie. Angelo GAJA har dog ikke helt sluppet tøjlerne endnu, så døtrene har fortsat deres læremester ved deres side...Vinene fra GAJA har aldrig været billige, men de byder på enestående vinoplevelser, og der er kvalitet og smag for hver eneste krone!
    Få steder på jorden er smukkere end Piemonte på en solskinsdag om efteråret. De bølgende bakker med vinmarker står i gyldne farver med de sneklædte Alper i baggrunden og blå himmel foroven. Det, der præger efteråret i Piemonte, er nu ellers tågedis, der opstår, når den kolde bjergluft fra Alperne mødes med den lune luft fra lavlandet. Vinmæssigt er der ingen andre områder i Italien med så mange DOC og DOCG. Vine som fx Barbaresco, Barolo, Langhe, Barbera d'Alba eller Moscato d'Asti har deres inkarnerede tilhængere, selvom de høje priser for nogle af vinene sætter en vis dæmper for entusiasmen.

    Området på skråningerne omkring landsbyen Barbaresco, som producerer DOCG Barbaresco (ca. 700 ha.) på ren Nebbiolo-druer, er dyrket ret intensivt, og da jordbundsforhold og eksponering varierer meget, kan der være stor forskel i stil og kvalitet for vinene fra distriktet. Rent faktisk tæller man ikke mindre end 66 "subzoner" ("menzioni geografiche aggiuntive" eller MeGAs) i DOCG'en, og i øvrigt en del berømte vinmarker, som nærmest kan sammenlignes med "Cru"-marker, man kender fra Frankrig. Producenternes kunnen har selvfølgelig også meget at sige. Også for Barbaresco har en streng lovgivning omkring regulering af fx udbytte og fadlagring betydet en stor kvalitetsforbedring.
    (Begrænset antal)
    • Anmeldelser