Dailuaine 25 YO 1997-22 Sherry Finish Oloroso W&M er whisky af den gamle skole fra en af Speyside’s mest interessante single malt destillerier. Efter lagring på klassiske refill Bourbon hogshead fade har whiskyen fået yderligere 27 måneders finish på second fill Oloroso butt sherryfade, hvilket har givet den et ekstra pift og resulteret i en kompleks, delikat og overdådig smagsprofil som virkeligt sparker igennem.
Dailuaine 25 YO 1997-22 er aftappet ved fadstyrke med en ABV på 53%.
Smagsnoter
I duften er den yderst vinøs, harpiksagtig og intens: Der er en rosinsødme som støttes af en fast mineralsk karakter og oldgammelt egetræ. Derudover er den ganske tanninrig og meget sødmefuld, med vindruer, tropiske frugter, kastanjehonning og moden rødvin, fyldt af nuancer og harske noter. Derudover er der en citrusagtig og lidt sur note som forhindre sødmen i at være overvældende.
Smagen er på mange måder en videreførelse af duftoplevelsen, men der er en mere balsamicoagtig side til den – med strejf af fyrretræsharpiks. Dernæst kommer crème brûlée, kandiseret citrus og ristede nødder: den er egetræsagtig og vinøs, men sagtig og kraftig, ikke sammensnerpende.
Eftersmagen er yderst efterårsagtig, tanninrig og varm.
Hvad er Wilson & Morgan Barrel Selection?
”Enhver, der elsker whisky, kan ikke være så dårlig.” W.C. Fields (1880-1946)
Siden 1992 har Wilson & Morgan Barrel Selection tilbudt et stærkt udvalg af sjældne, uafhængige aftapninger af Skotsk maltwhisky.
Wilson & Morgan vælger kun de bedste malts, alle med en lagringstid på 8-30 år. Fadene opbevares verden over, bl.a. i Japan, Frankrig, Tyskland, Holland, Schweiz og Italien. Her lagres de i mange tilfælde yderligere i sherry, rom-, marsala- eller portvinsfade.
Alle fadene er personligt udvalgte af den italienske spiritusekspert Fabio Rossi (som også står bag Rum Nation). Rossi følger kun én eneste regel i sin udvælgelsesproces:
”Stol på din gane og dit instinkt!”
Selvom reglen virker meget enkel, lader der alligevel til at være noget om snakken – flasker fra Wilson & Morgan er gået hen og blevet særdeles eftertragtede indenfor single malt kredse!
Om Dailuaine
I slutningen af 1800-tallet var Dailuaine det allerstørste destilleri i Speyside-regionen – Scotch Whiskys uofficielle hovedsæde. Trods gentagne nedbrændinger, er destilleriet stadig et af de absolut største i regionen.
I dag er Dailuaine en af den type destillerier, som holder sig i baggrunden og mest laver whisky til blends. De få Single Malt aftapninger man kan finde fra destilleriet, kommer fra uafhængige aftappere så som Wilson & Morgan.
- Anmeldelser