Topvinen fra Cascina Le Doti er denne Barbaresco fra Bordini, en særligt god mark i Neive, opkaldt efter familien Bordini, som har dyrket den i flere hundrede år. Den er lavet på 100% nebbiolo og får al Le Dotis kærlighed, med streng selektion og gode fade. Vinen ligger 18 måneder på barrique og hviler også 6 måneder på flasken før den frigives. Denne årgang 2018 står smukt og er perfekt drikkeklar, men vil også snildt kunne klare et par år i kælderen.
Farve: Medium rubin med orange skær.
Duft: Flot aromatisk med friske noter af tranebær, tørrede roser, skovbund, lakrids og tjære.
Smagsnoter: Mediumfyldig med smuk balance i tannin og syre – føles absolut drikkeklar – med skovbær, kirsebær, et touch af spice og krydderurter.
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet, fx til rødt kød, vildt, lagrede oste og retter med svampe. Skal selvforkælelsen i top, servér da gerne til en risotto med karl johan og trøffel.
- Anmeldelser