Caroni Navy Rum Ekstra Strong 51,4%

5.000,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Caroni Navy Rum Ekstra Strong 51,4%

Caroni Navy Rum Ekstra Strong 51,4%

5.000,00 kr
Indlæser anmeldelser...

Caroni Navy Rum 90 Proof er en rom fra det nu lukkede destilleri Caroni i Trinidad. I anledning af destilleriets 100-års jubilæum i 2018 har rommen fået en særlig retroudsmykning, som er en genskabelse af én af de originale Caroni-etiketter fra 1940’erne. De ”90 Proof” kan oversættes til 51,4% alkohol.

Farve: Mørk rav.
Duft: Klassiske Caroni-noter af tjære, saltlakrids og brændt melasse suppleres af banan og abrikos.
Smagsnoter: Tørret frugt, brænderøg og kamfer. En behersket men elskelig Caroni!

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Lyden af navnet ”Velier” får en helt særlig følelse frem hos romnørder. Gang på gang formår masterminded bag firmaet, Luca Gargano, at chokere og henrykke romverdenen med udgivelser der sætter nye standarder for kvalitet, gennemsigtighed og nørderi.

Veliers ry for exceptionel kvalitet cementeredes allerede i ’00’erne med en perlerække af kompromisløse demerara-rom. Disse flasker er i dag højdemålet af kultrom og skifter ejere for astronomiske summer på spiritusauktioner verden over. Senere er firmaet blevet kendt for tropisk lagret Caroni, en særegen rom fra et nu lukket destilleri på Trinidad, med noter af røg, tjære og bacon. En ”acquired taste”, men når først du har den…

Sammen med Foursquares Richard Seale er Luca standhaftig (og højlydt) modstander af tilsætningsstoffer eller fusk med aldersbetegnelser, og derfor sætter Veliers nyeste serie af rom, Habitacion Velier, gennemsigtigheden i højsædet. På etiketten blotlægges stolt enhver detalje om produktionen, lige fra ”angel’s share” til ester-indhold.

 

  • Anmeldelser