Vinoble Odense er stolte over at kunne præsenterer første release fra et nyt og spændende destilleri.
- The Borders Distillery
Vi har kun fået en meget begrænset mængde hjem.
Da Borders Distillery i Hawick åbnede dørene for offentligheden tirsdag d. 1. maj 2018, pustede de nyt liv i en industri, der havde været lukket ned i det Skotske grænseland i næsten to århundreder. The Borders Distillery tog det første spadestik i november 2016 og på blot 17 måneder stod et destilleri klar, der byggede bro mellem Victoriansk byggestil og moderne teknologi - med bæredygtighed og fællesskabsånden i fokus.
Deres ambition er at være et skotsk destilleri, hvor ’alle kan gøre alt’. Dvs. deres hold af distillers kan varetage alle dele af destilleringsprocessen – fra tærskning og mæskning, gæring og destillering til det at fylde fade og stable dem på deres warehouse i.
The Borders Distillery anvender udelukkende lokalt dyrket skotsk byg høstet fra 12 gårde i en omkreds af 35 miles fra Hawick. Det hjælper dem med at holde deres leverance af byg så miljøvenlig som muligt. Destilleriet er på den måde også designet til at være bæredygtigt i den forstand at de kan holde øje med hele råvareproduktionen fra frø til færdigt produkt.
Det at lave skotsk whisky er en lang svær proces. De beskriver det selv som ’a wonderful combination of nature, art, and science’.
Vi ser derfor frem til, at de kommer til at dele deres single malt med verden og heriblandt os i Danmark så snart som muligt – når de mener, whiskyen er klar i 2028!
Indtil da kan vi glæde os over deres whisky blends, med én release hvert år, hvor denne WS:01 er den første i rækken af de fem planlagte udgivelser frem mod deres signatur single malt.
- Anmeldelser