Bordeaux, Chateau Batailley, 2003, Magnum, Pauillac

2.200,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Bordeaux, Chateau Batailley, 2003, Magnum, Pauillac

Bordeaux, Chateau Batailley, 2003, Magnum, Pauillac

2.200,00 kr
Indlæser anmeldelser...

Opbevaret i vinkøleskab!

Producenten:

Borie-Manoux blev grundlagt i 1870 i Pauillac af Pierre Borie, hvis familie boede på Château Batailley - klassificeret 5. Cru Classé i 1855. Pierres søn, Eugène Borie, førte firmaet videre til 1939. Efter 2. verdenskrig overtog dennes søn, Marcel, Château Batailley og flyttede selve firmaet Borie-Manoux til byen Bordeaux - hvor det i dag stadigt har hovedsæde. I 1961 overdrog Marcel Borie firmaet til sin svigersøn, Emile Castéja, og det er i dag Emiles søn, Philippe Castéja - og dermed 5. generation - som er ved roret, godt hjulpet af 6. generation.Château Batailley er med sine 57 ha. vinmarker på alle måder en klassisk Pauillac: Jordbunden består af sand, småsten og ler - druefordelingen er 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit-Verdot - vinificeringsprocessen forløber med en lang og kølig gæring, en malolaktisk gæring og en modning i 16-18 måneder på franske egetræsfade af 225 l., hvoraf de 55-60% bliver fornyet hvert år.

 

Distriktet:

Distriktet Pauillac er en del af halvøen Médoc/Haut Médoc. I dag er det svært at forestille sig, at hele området engang var dækket af skov og mose, inden hollandske specialister drænede jorden i det 17. årh. Pauillac, som ligger umiddelbart nord for Saint-Julien og syd for Saint-Estèphe, var faktisk et af de første steder i Médoc, hvor skoven blev ryddet og de første vinstokke plantet. I dag omfatter distriktet ca. 1.050 ha. vinmarker i selve Pauillac kommune samt udvalgte marker i kommunerne Cissac, Saint-Julien, Saint-Estèphe og Saint-Sauveur. Pauillac byder på ikke mindre end 18 Crus Classés-slotte, heraf 3 af de 4 klassificerede 1. Crus samt en hel del ret anerkendte såkaldte Cru Bourgeois-slotte. Selv kooperativet i Pauillac nyder god anseelse, og det samme gælder for mange mindre 'petits châteaux'. Vinene fra Pauillac er kendte for at være kraftige, strukturerede og tanninrige (de laves hovedsageligt på druen Cabernet Sauvignon). Selv om nogle af dem allerede viser stor aroma, sprødhed og frugtrighed i deres ungdom, er det først med alderen, at de afslører deres fulde potentiale og udvikler stor elegance, harmoni og kompleksitet. De viser ofte nuancer af mørke bær (solbær), lakrids, cedertræ, tobak og vanilje. Mange betragter Pauillac som midtpunktet for Bordeaux-vine, og ca. 2/3 af vinene derfra går til eksport. Vil man have Pauillac i sin 'vinkælder', bør man købe dem unge, mens de ikke er for dyre. Selv 'små' årgange kan give spændende vine, og de har ofte den fordel, at de modner lidt hurtigere!

  • Anmeldelser