Springbank Green 13 Years

Udsolgt
Indlæser anmeldelser...
  • Springbank Green 13 Years

Springbank Green 13 Years

Udsolgt
Indlæser anmeldelser...

Springbank Green 13 Years er en særlig udgivelse fra 2015 fra Campbeltown-destilleriet Springbank. Den skiller sig ud ved, at whiskyen er lavet udelukkende på økologisk bygmalt – en sjældenhed i whiskyverdenen. Denne udgave, som er den 2. i serien, har ligget 13 år på sherryfade, før de i alt 9.000 flasker er tappet ved 46% alkohol, uden hverken kølefiltrering eller farvetilsætning.

Farve: Funklende rav
Duft: Rosiner, æblecrumble, anis, gammelt læder og et hint af røg.
Smagsnoter: Fyldig smag af bagte æbler, demerarasukker, mynte og trækul.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Hos Springbank producerer man 3 distinkte typer whisky, som differentierer sig på en række parametre. Den klassiske Springbank har en let tørverøg. Røgniveauet angives (noget upræcist) med en måling af fenol i den færdigmaltede byg og ligger på cirka 10-15 ”parts per milion” (malten tørres 6 timer med tørverøg og 30 timer med varm luft). Springbank er desuden destilleret 2.5 gange. ”Longrow” – en kraftigt røget variant blev første gang lavet i 1973. Her er røgen oppe på 50-55 ppm, malten tørres 48 timer med tørverøg, og den er destilleret 2 gange. Den nyeste variant, Hazelburn, så dagens lys i 1997 da man for første gang forsøgte sig med helt urøget og tripeldestilleret whisky. Ud af de cirka 175.000 liter, det lille Campbeltown-destilleri producerer om året, er 80% Springbank, cirka 10% Longrow og 10% Hazelburn.

Uanset hvilken variant man har hang til, er Springbank værd at stifte bekendtskab med. Det er mange whiskynørders yndlingsdestilleri og det af gode grunde! Som det eneste destilleri i Skotland malter de selv al den byg de skal bruge. Der tilsættes aldrig farvestof, og whiskyen kølefiltreres ikke.

  • Anmeldelser