Edinburgh Elderflower Gin Liqueur

245,00 kr
Indlæser anmeldelser...
  • Edinburgh Elderflower Gin Liqueur

Edinburgh Elderflower Gin Liqueur

245,00 kr
Indlæser anmeldelser...

Edinburgh Gin Elderflower Liqueur er en den perfekte forening af gin og hyldeblomst i likørform. Hyldeblomsterne fra bakkerne omkring Edinburgh plukkes ved håndkraft når de er perfekt modne, og lægges til infusion i Edinburghs gin i omtrent en måned tid, hvor de afgiver deres skønne, sommerlige aroma. Blandingen smages til med sukker og tappes ved 20% alkohol.

Farve: Klar med et gylden skær.
Duft: Ren sommer! Hyldeblomst, honning og en fjern enebærnote.
Smagsnoter: Fedmefuld og med god sødme. Noter af fersken, citron og hyld.

Serveringsforslag: Kan nydes rent, over is eller i cocktails. Prøv den også ”toppet op” med Champagne, Cava eller danskvand.

Edinburgh Gin er den perfekte fusion mellem det moderne og det traditionsrige. Deres tilgang til gin er på én gang progressiv og rodfæstet i Edinburghs 300 år lange tradition for gindestillation, og de producerer alt fra klassisk dry gin til luksuslikører og mere eksperimenterende limited editions. Desuden arbejder Edinburgh Gin på at uddanne flere destillatører til gerningen i et Knowledge Transfer Partnership med det lokale universitet.

I dag råder Edinburgh Gin over to destillerier, det ene i West End og det andet i havnedistriktet Leith.

Ian MacLeod Distillers er et skotsk spiritusfirma, startet i 1933 og i dag et af de største familieejede firmaer i spiritusindustrien. Udover at eje destillerierne Glengoyne og Tamdhu samt Edinburgh Gin, har Ian MacLeod også længe fungeret som en af de mest respekterede uafhængige aftappere, med serier som Chieftain’s, Dun Bheagan, As We Get It og Smokehead. Igennem 80 år har Ian MacLeod vægtet kvalitet over kvantitet, og udset sig de absolut bedste producenter at arbejde med, hvilket har resulteret i den misundelsesværdige portfolio af whisky, gin og rom-mærker, de har i dag.

I efteråret 2017 klappede whisky-nørder verden over i hænderne, da Ian MacLeod annoncerede, at de havde planer om at genåbne det hedengangne (og meget savnede) Lowland-destilleri, Rosebank.

  • Anmeldelser