Chateau Camensac er klassisk Medoc fra det genopblomstrede 5. Cru-slot, Camensac, beliggende lige på grænsen mellem St. Laurent og St. Julien. Vinen laves på cirka 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot og den har masser af livlig, rød frugt og noter af solbær, tobak, kaffe og vanilje.
Farve: Dyb rubinrød
Duft: Noter af kenyansk kaffe, brombær, grafit og vanilje.
Smagsnoter: Nelliker, solbær og et strejf af cubansk tobak.
Serveringsforslag: En god vin at serveres til fx lam, okse eller vildt.
Château Camensac er et vinhus i Haut-Medoc appellationen i Bordeaux. Slottet blev klassificeret som 5. Cru i 1815. I dag ejes det af Merlaut-familien, som også ejer Gruaud-Larose. Markerne, som ligger et stenkast fra Château Beychevelles marker, er beplantet med 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, og stokkene er i gennemsnit cirka 35 år gamle. Vinen ligger typisk 15-20 måneder på fade, hvoraf 40-70% er ny eg (afhængigt af hvad den pågældende vintage har bedst af), og i gode årgange er det en langlivet vin, der nyder godt af et par år i kælderen.
- Anmeldelser