Brut Reserva Mont Michel har en flot, lysegul farve med en god 'mousse', som bliver ved i glasset. Både i duften og i smagen er det de sprøde og delikater toner, som dominerer. Vinen har en frisk sødme (8 g. restsukker/l.) og virker meget umiddelbar og charmerende.
Cava Mont Michel Brut Reserva laves på klassiske, lokale druer: Xarel lo (ca. 60%), Macabeo og Parellada.
Vinen gennemgår en 'Método Tradicional' hvor den først gærer på flasker med "kapsler" i 15-25 måneder for til sidst at blive "drejet" i et par uger på klassiske vinreoler inden "dégorgage", hvor man udstyrer flaskerne med den specielle prop til mousserende.
Den vil egne sig fint som aperitif, til lette fisk- eller skaldyrsretter, salater, forretter eller til ikke for søde desserter.
- Anmeldelser