Arwen Lilleø 2016 Danmarks bedste hvidvin.

Udsolgt
Indlæser anmeldelser...
  • Arwen Lilleø 2016 Danmarks bedste hvidvin.

Arwen Lilleø 2016 Danmarks bedste hvidvin.

Udsolgt
Indlæser anmeldelser...

TOPTILBUD på Danmarks bedste vin - lavet af Claus Meyer og Rene Redzepi (NOMA)... Arwen 2016

Vinen lander fredag d. 14/5 i butikken og der er tale om et virkelig spændende fund til pengene.

Lidt om vinen:

Lilleø i Smålandshavet, nord for Lolland lægger jord til et at de mest spændende (hvis ikke det mest spændende!) vinprojekter i Danmark – Lilleø Vin.

Lige fra den spæde start i 2006 har ambitionen og målet nemlig været at skabe den bedste hvidvin i Norden!

Når man kigger på persongalleriet bag projektet, forstår man nok bedre de høje ambitioner, da Lilleø Vin er etableret som et samarbejde mellem Claus Meyer, René Redzepi (Rest. Noma), Anders Selmer (vinmager) og Hans Lund Hansen (vinbonde).

Med råd og vejledning fra den ikoniske tyske vinmager Martin Steinmann, plantede man i 2006 de første 2,6 ha. til med hvidvinsdruer (øens samlede areal er på 86 ha. og med et højeste punkt på 4 m.o.h!).

Eftersom der bliver ret varmt på Lilleøs sydvendte skråninger, og da vinstokkene på grund af det omkringliggende hav er bedre beskyttede mod nattefrost, besluttede de at supplere den i Danmark meget udbredte Solaris-drue med lidt ‘sjovere’ druesorter som Riesling, Sylvaner, Sauvignon Blanc, Pinot Gris Grüner Veltliner og Chenin Blanc.

Og det har de ambitiøse herrer bag Lilleø Vin ikke fortrudt, for selv om de ædle druesorter ikke alle når samme høje sukkerprocent som Solaris, så leverer de til gengæld meget intense aromaer til vinene, hvilket er nærmest alfa og omega for indfrielsen af de høje ambitioner.

I dag står vinstokkene sunde og smukke omkranset af lange rækker af poppel-træer, der også danner et naturligt værn mod vind og vejr, og er med til at give, efter danske forhold, optimale vækstbetingelser. I plantagen på Lilleø dyrkes også danske æblesorter som Guldborg, Rød Ananas og Discovery samt oprindelige franske cider-æblesorter som Bedan, Binet Rouge og Douce Coët, som nu forvandles til Mousserende Æblevine, Vild Dansk Cider og en meget kompleks og ganske fantastisk Æblecider-Isvin.

Vinen er sprød og delikat med toner af hvide blomster, grønne blade, stikkelsbær, hvide ferskener, og let blomstrende eftersmag.

Arwen er virkelig god til fiskeretter og skaldyr.

  • Anmeldelser